I vores gode samarbejde med bureauet Polygraphic har vi udviklet en Word skabelon til BL – Danmarks Almene Boliger, som kan bruges til at lave rapporter, der er i tråd med BL’s visuelle identitet.
Designet og identiteten er udført af Polygraphic, og med afsæt i designguide og BL’s nye hjemmeside, har vi udviklet denne skabelon.
Skabelonen indeholder faste elementer, som let kan hentes frem og udfyldes med indhold. Det er fx forside, billedfelter i 1 spalte eller 2 spalter, predefinerede tabeller og tekstbokse. Derudover indeholder skabelonen naturligvis definerede farver ud fra BL’s farve-identitet, og desuden skrifter og typografier defineret hierarkisk og korrekt i henhold til fx webtilgængelighed.






